Vi har den store glæde og fornøjelse af at annoncere et nyt økonomisk samarbejde med AROS Maler Entreprise.
AROS Maler Entreprise er et kvalitets malerfirma, hvor høj service, professionalisme og ordentlighed er kerneværdier. De udfører malerentrepriser inden for nybyggeri og renovering i hele landet, og de har hovedkontor i Aarhus.
Capra Triathlon skal være med til at gøre en forskel for medarbejdere i AROS Maler Entreprise gennem sociale sportslige aktiviteter. AROS Maler Entreprise sætter en stor ære i, at medarbejderne trives, og dette får vi herigennem lov til at understøtte.
“Vi er glade og stolte over at få muligheden for at give andre mennesker gode oplevelser gennem sporten samtidig med, at AROS Maler Entreprise giver os den økonomiske support til blandt andet at rejse til stævner i udlandet,” fortæller Jesper Nybo Riis.
Direktør for AROS Maler Entreprise, Simon Elkjær, ser frem til samarbejdet med Capra Tri.
“Vi har valgt at støtte op omkring Capra Tri, da det er et fedt projekt. Vi lægger især stor vægt på samarbejdet med Jesper og Jens Emil’s menneskelige værdier og engagement indenfor idræt og personlig coaching,” fortæller Simon Elkjær.
Derfor fandt AROS Maler Entreprise det også naturligt at knytte Jens Emil Sloth Nielsen og Jesper Nybo Riis til malerfirmaet som mentorer.
“Vi har lavet en aftale, hvor Jens Emil og Jesper fremadrettet vil blive tilknyttet vores virksomhed som mentorer inden for Sundhed og Trivsel for vores medarbejdere. Vi ser virkelig frem til at se, hvad fremtiden bringer, og vi håber det vil være til stor gavn for Capra Tri, personerne bag og AROS Maler Entreprise / AROS Development flere år frem,” slutter Simon Elkjær.